
Som mange andre byer langs kysten i Sydfrankrig er Villenauve-Loubet oprindelig to små byer, der nu er vokset sammen, Loubet nede ved Middelhavet og Villeneuve inde i landet op af bjerget med en middelalder borg, der har tilhørt familien Villeneuve. Byens seværdigheder.

Byen har smalle stejle gader, der fører op til kirken og videre op til borgen. Her finder man også mesterkokken Auguste Escoffier´s museum, hvor der er udstillet 5000 menukort med menuer fra store kendte middage. Auguste Escoffier blev hentet til London i 1892 af hotelkongen César Ritz for at lede køkkenet på Savoy, og det var ham som opfandt Bombe Nero og Pêche Melba. Man sagde om ham, at han var Kokkenes konge og kongernes kok.

Næsten oppe på toppen ligger kirken i Villeneuve-Loubet.

Villeneuve-Loubet den gamle bys rådhus. (Hotel de Ville)

Villeneuve-Loubet er i dag forbundet med Marina Bale des Anges, som er et stort arkitektonisk meget spændende og atypisk kompleks som i folkemunde kaldes pyramiderne, her er ialt 1600 lejligheder og inden i midten af de fire bygninger er en marina og mange restauranter.